Magtskifte i Sydkorea udfordrer omstridt 2015-aftale med Japan

I 1998 besøgte Sydkoreas daværende præsident, Kim Dae-jung, Japan. Fra det japanske parlaments talerstol sagde han – på japansk – at han anerkendte, at det daværende Japan har gjort sig umage med at sige undskyld for krigstidens aggression, undertrykkelse og krigsforbrydelser, og at man nu burde se fremad.

Det blev modtaget meget positivt i den japanske offentlighed, og mange troede, at det var indledningen på en ny æra. Det er ikke engang tyve år siden. Men siden da er mange ting gået skævt i forholdet mellem de to allierede lande.

“Det historiske problem” – og især de såkaldte trøstekvinder, de titusinder af unge koreanske kvinder, som var tvangsprostituerede for japanske soldater ved fronten – er atter blevet en skygge mellem dem. Den lille statue af en trøstekvinde, som står foran den japanske ambassade i Seoul, og som Japan mener, at Sydkorea har lovet at fjerne som et led i en “endelig irreversibel” aftale om problemet i 2015, står der stadig.

I sidste uge valgte Sydkorea en ny præsident, Moon Jae-in. Efter ti år med konservative præsidenter kom Sydkoreas liberale fløj tilbage til magten. Moon Jae-in er i de fleste politiske sammenhænge en mand i samme politiske tradition som Kim Dae-jung.

Ikke desto mindre har mange japanske aviser under valgkampen udtrykt et stærkt håb om, at Moon Jae-in ikke ville blive valgt, og efter valget advarer alle de større japanske aviser ham mod at rokke ved 2015-aftalen. “Hvis aftalen annulleres, vil det betyde et tillidstab i de japansk-sydkoreanske relationer, og det vil betyde et tab af anseelse internationalt for Sydkorea”, skriver Nikkei, og det konservative dagblad Sankei Shimbun slår fast, at “det vil være det samme som at erklære over for hele verden, at Sydkorea ikke holder sine løfter”.

Den japanske modvilje mod Moon Jae-in skyldes dels, at han står for en blødere linje over for Nordkorea end den hårde linje, som Japan har ført det meste af tiden i de senere år. Men det skyldes især, at han allerede under valgkampen anslog endnu mere anti-japanske toner og lagde endnu mere afstand til 2015-aftalen end sine modkandidater.

Professor Choi Jong-kun fra Yonsei-universitetet, en af de mest indflydelsesrige af den nye sydkoreanske præsidents rådgivere og talsmænd, fortalte mig i sidste uge under et interview, at Moon Jae-ins Sydkorea er fuldkommen på linje med arven fra Kim Dae-jung i sin Japan-politik.

- Vi respekterer alle de aftaler, der blev indgået, og alle de erklæringer, der blev givet dengang. Det er Japans premierminister, Shinzo Abe, som har gjort det hele så kompliceret ved at skabe tvivl om, hvorvidt Japan gør det samme, siger Choi Jong-kun.

Det er tankevækkende at se, hvor forskelligt den første telefonsamtale forleden dag mellem Moon Jae-in og Shinzo Abe bliver refereret på dette punkt.

Choi Jong-kun fortæller, at Moon var meget direkte og fortalte Abe, at 2015-aftalen “ikke afspejler de nationale følelser i Sydkorea”, og at de to ledere sammen var nødt til at gøre noget ved det. En version, som går igen i de sydkoreanske aviser og såmænd også i liberale japanske aviser som Asahi Shimbun. Men konservative japanske aviser som Yomiuri Shimbun, som er tæt på Abe-regeringen, fokuserer derimod på, at Moon ikke utvetydigt under telefonsamtalen sagde, at han vil have aftalen genforhandlet.

Selv om man nogle gange skulle tro det, når man ser den japanske dækning af sydkoreansk politik, er det naturligvis ikke forholdet til Japan, som er i centrum for Sydkoreas nye præsident i de første uger. Men når han kommer til det, bliver det utroligt interessant at se, hvordan Moon Jae-in vælger at håndtere den omstridte 2015-aftale – og i den forbindelse den lille statue foran ambassaden og tilsvarende statuer andre steder.

LINK:

Vores snak om Japan skete i forbindelse med, at jeg lavede et større interview med Choi Jong-kun til Kristeligt Dagblad om forholdet til Nordkorea og den såkaldte solskinspolitik.

Professor Jong