Kejsertro kritik af Japans kejser

Ypperstepræsten for Yasukuni-helligdommen i Tokyo, Japans omstridte mindelund, hvor japanske familier viser respekt for dem, der døde i krig for Japan, måtte for et par uger siden trække sig efter en stor skandale.

Intet sted i Japan er man mere kejsertro på den konservative måde end ved Yasukuni, men ikke desto mindre havde den relativt nyligt tiltrådte ypperstepræst Kunio Kohori givet alt for åbenlyst udtryk for sin frustration over og kritik af den siddende kejser, Akihito.

Den 84-årige Akihito er søn af Showa-kejseren, Hirohito, i hvis navn to millioner japanere i uniform gav deres liv under krigen, krigsofre, hvis sjæle er indskrevet i tekstrullerne bag hovedalteret ved Yasukuni-helligdommen.

Gennem sine tre årtier på tronen har Akihito og hans kejserinde, Michiko, gjort en brav indsats for at føre det japanske kejserdømme ind i nutiden. De har med al tydelighed vist, at de støtter efterkrigstidens pacifisme og ikke vil være en del af noget forsøg på at genoplive krigstidens kejsertro militarisme. Det er ikke så sært, at de kejsertro er utilfredse med signalerne fra den siddende kejser. Han er åbenlyst uenig med dem.

Kejserparret har især i de senere år besøgt de steder i Stillehavet, hvor de blodigste slag fandt sted under krigen, og vist deres sorg og respekt for de faldne, men til gengæld har hverken Akihito, hans far eller noget andet medlem af den centrale kejserfamilie aflagt Yasukuni et eneste besøg, siden helligdommen i 1978 ved en kontroversiel handling indføjede 14 dømte krigsforbrydere i sine lister over de sjæle, hvis minde helligdommen hver eneste dag ved sine ritualer og ceremonier holder i hævd.

”Kejseren prøver at ødelægge Yasukuni-helligdommen”, sagde Kunio Kohori ved et lukket møde i juni på helligdommen for præster og ansatte. ”Er I ikke enige i, at jo mere kejseren rejser til krigsskuepladser for at vise respekt for de dødes sjæle, jo længere flytter han sig væk fra Yasukuni?”

Ugebladet Shukan Post fik fat i en båndoptagelse af Kunio Kohoris tale, som det offentliggjorde for tre uger siden. Der er ingen tvivl om, at han har sagt de ord, han er citeret for. At kritisere kejseren, der gør man bare ikke i det miljø, så bagefter var der ingen anden udvej for ham end at undskylde over for kejserfamilien og kejserhoffet og skyndsomt træde tilbage.

I det kommende forår har kejser Akihito efter stor debat fået politikernes accept af, at han går på pension og overlader tronen til sin kronprins, Naruhito, men kronprinsen har gjort meget klart, at han er på sin fars linje.

At ypperstepræsten kogte over og kom til at sige, hvad man ikke må sige, er udtryk for en simrende utilfredshed med den siddende liberale kejserfamilie fra konservative japaneres side. En utilfredshed, som rækker ind i kejserhoffet og flere gange har skabt spændinger mellem kejserfamilie og kejserhof.

I forbindelse med debatten om, hvorvidt kejseren overhovedet kunne få lov til at trække sig tilbage eller ej, udtalte Yoshiko Sakurai, en fremtrædende konservativ debattør, at kejseren i virkeligheden ikke behøver foretage sig noget som helst. Efter hendes mening var ikke noget behov for at aflaste ham. Han skal bare være der, helst være fjern fra befolkningen og helst holde sin mund.

LINK:

Læs Asahi Shimbuns dækning af skandalen ved Yasukuni