Japans regering: Sexchikane er ingen forbrydelse

Da jeg boede i Tokyo i begyndelsen af halvfemserne, havde et af de tabloide aftenaviser, som trætte kontormænd stod og læste i toget på vejen hjem, en fast rubrik med overskriften ”sekuhara daisuki” (”Vi elsker sexchikane”).

Hver eneste dag rummede rubrikken en lille samling platte og løgnagtige småhistorier om, hvilke lumre fantasier kontormændene måtte gå og have i forhold til de unge ”office ladies” på deres arbejdsplads. Illustreret med en håndtegning af den af fortællingerne, som gav mulighed for at vise mest nøgenhed.

Selve titlen på rubrikken viser, hvor useriøst man dengang tog debatten om små, dumme seksuelle overgreb i hverdagen. Det var en del af livet, og man kunne lige så godt lave lidt sjov med det.

Det er mange år siden, at nogen – selv i Japan – har kunnet finde på at give en fast avisrubrik den overskrift. Men først i de seneste uger har debatten om sexchikane i arbejdslivet for alvor præget overskrifterne i Japan.

Den øverste embedsmand i finansministeriet har måtte trække sig fra sin post, fordi han ved et interview på en bar med en tv-journalist, som dækkede en aktuel skandale i ministeriet, spurgte hende, om han måtte kæle for hendes bryster. Tv-journalisten optog det på bånd, historien kom ud i et ugeblad, og efter flere dages oprør i medierne og parlamentet trak han sig. Men ikke uden at selveste finansministeren, Taro Aso, udtalte, at det var godt nok noget dumt noget at gøre, men at tv-journalisten havde været så tarvelig at optage det, det var alligevel værre.

Taro Aso provokerede samtidig mange japanere, måske især af hunkøn, ved gentagne gange at udtale, at ”sexchikane eksisterer ikke” i den forstand, at det ikke er nogen strafbar forbrydelse. En provokation, som senere blev hele regeringens, idet Aso i sidste uge fik hele regeringen til at vedtage og udsende en enig erklæring om, at ”sexchikane ikke eksisterer som forbrydelse”.

Det har den rent juridisk ret i, men det er alligevel ”absurd og fjollet”, at regeringen bruger tid på den slags erklæringer, sagde lektor Mayumi Taniguchi i dag ved et pressemøde her på de udenlandske journalisters presseklub i Tokyo. Hun står bag en undersøgelse af 150 tilfælde af påstået sexchikane inden for japanske nyhedsmedier, som blev fremlagt ved pressemødet.

”Det er vigtigt, at både mænd og kvinder opfatter disse rapporter som udtryk for et meget alvorligt problem i stedet for bare at lave sjov med det … Hvad japanske skoleelever har brug for, er ikke flere timer i morallære, men undervisning i menneskerettigheder”, sagde Mayumi Taniguchi, der til hverdag underviser i menneskeretsjura på Osakas internationale universitet.