Japan vil bekæmpe madspild – og lære af Danmark

Japan har tradition for genbrug, men ikke for at isolere madaffaldet i husholdningsskraldet. Så selv om der bliver brugt megen madaffald til foder og industribrug, smides der afsindige mængder god mad ud.

Ingen skal sælge en fisk, der ikke er frisk, til en japansk husmor – heller ikke i vore dage. Og det er forbudt ved lov at sælge madpakker i døgnbutikkerne, som ikke er lavet samme dag.

Dette madspild hører man ikke ret meget om. Det kan ikke undgås, mener mange japanere. Men i de senere år er der kommet lidt mere fokus på problemet. Tokyos nye borgmester, den populære Yuriko Koike, gør meget ud af at vise handlekraft i alle mulige sammenhænge, og som tidligere miljøminister har hun gjort en reducering af madspildet i Tokyo kommune til en af sine mange kæpheste.

I forgårs holdt hun en fin rundbordssamtale på rådhuset om ”smarte byer og miljøet”, hvor højtstående repræsentanter for byens markante firmaer hver fik et minut til at redegøre for, hvad de havde tænkt sig at gøre for at forbedre miljøet og bidrage til en formindskelse af madspildet.

Ideen til rundbordsmødet var dansk, og den besøgende danske miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, redegjorde for de danske erfaringer med bekæmpelse af madspild.

- En tredjedel af den mad, der produceres i verden, bliver smidt ud igen. Det er ikke kun et økonomisk og politisk problem. Vi har et moralsk ansvar for at gøre noget ved det, sagde han.

Danmark har under skiftende regeringer i de sidste syv formået at reducere madspildet radikalt. Selv om de to landes baggrund og traditioner er meget forskellige, er der bestemt områder, hvor Japan vil kunne lære af Danmark. Det synes begge parter at mene.

- Uddannelse er nøglen. Vi er nødt til at ændre folks indstilling. Jeg håber, at vi på det punkt kan læse af danske erfaringer, sagde Yuriko Koike ved det runde bord.

Netop fordi Japan faktisk har stærke traditioner for at sortere affaldet i husholdningerne og genbruge store dele af det, mener Esben Lunde Larsen ikke, at det er i husholdningerne, at man umiddelbart vil kunne høste de store resultater. Man skal have fat i den mad ude i virksomhedskøkkener og kantiner, der er blevet til overs, før den bliver til affald.

- Jeg tror, at japanerne vil kunne lære af vores erfaringer med at arbejde på tværs af NGO’er, erhvervsliv og regering. Vi har i Danmark såkaldte ”madspildsjægere”, der fungerer som rådgivere i storkøkkener og lignende for at forhindre madspild der, udtalte han til forkant.nu.

Da Esben Lunde Larsen dagen forinden fremlagde de danske resultater i kampen mod madspild over for en gruppe særligt interesserede japanske veteran-journalister i de japanske journalisters nationale presseklub, gav det anledning til forundring, hvordan han i forhold til at bekæmpe madspild havde overvundet modstand mod forandringer fra bureaukrater og særinteresser. En modstand, der altid i den slags forandringsprocesser spiller en stor rolle i Japan.

- Jeg sagde det meget høfligt til mine embedsmænd – og sådan blev det, forklarede Esben Lunde Larsen.