En udstrakt hånd mellem Kinas Nanjing-fordømmelser

(Kære abonnenter. For en gangs skyld får i en søndags-forkant. I morgen mandag sidder jeg i en flyvemaskine på vej til dansk jul)

Mens Japans politiske verden i sidste uge var optaget af sit hjemlige underhusvalg, markerede Kina på dyster vis årsdagen for Nanjing-massakren i 1937, hvor japanske soldater myrdede og voldtog store dele af civilbefolkningen efter at have erobret den kinesiske storby ved et blodigt slag.

- At glemme historien er forræderi, og at benægte en forbrydelse er det samme som at gentage forbrydelsen, sagde Kinas præsident, Xi Jinping, ved en ceremoni i byen – med tydelig brod til de japanske “patrioter”, som netop benægter Nanjing-massakren, og som har fået større indflydelse og ørenlyd i den japanske debat i de senere år.

Nogle japanere mener, at erobringen af Nanjing var en normal krigshandling anno 1937, og at den såkaldte “Nanjing-massakre” er opfundet af Kina som et middel til at lægge pres på Japan i nutidens østasiatiske magtspil. De peger på, at Kina først siden 90′erne byggede museum og mindesmærke op til det, de er i dag, og at man først fornylig har gjort årsdagen til en national sørgedag.

Den største japanske avis, den konservative Yomiuri Shimbun, kaldte i en leder sørgedagen for et “propaganda-værktøj” mod Japan og fokuserede på, at Xi Jinping flere gange i sin tale havde sagt, at massakren havde 300.000 dødsofre, hvis sjæle ikke må blive glemt. De fleste japanske historikere mener, at det reelle antal dødsofre var langt lavere, og det er der såmænd også mange vestlige historikere, der gør. Flere andre japanske medier valgte også polemikken om tallet 300.000 som vinkel på deres dækning af ceremonien.

En grusom massakre var der imidlertid tale om. Det er der så mange vidnesbyrd om, at man ikke kan skøjte hen over det ved hele tiden at påpege, at det også er et propaganda-værktøj for Kina – hvilket det helt åbenlyst er.

Det tankevækkende er, at man også kunne have fundet andre passager i Xi Jinpings tale at skrive overskrifter ud fra, som med japanske øjne ville give hele begivenheden et langt mindre pessimistisk skær.

Den kinesiske præsident fordømte de japanske krigsforbrydelser og de aktuelle forsøg på at omskrive historien, som om de ikke har fundet sted. Det skal han jo på en mindedag. Det er der ikke noget overraskende ved.

Men at hans tale faktisk også indeholdt en markant udstrakt hånd til Japan, viser, at Kina mener det alvorligt med de aktuelle bestræbelser på at mindske spændingerne mellem Asiens stormagter. Det havde han ikke behøvet bruge lige den anledning til.

- Drop det gamle had, sagde han. Det kinesiske og det japanske folk burde give venskab videre fra generation til generation.

Og som et ekko af formand Mao Zedongs ord ved normaliseringen af de to landes relationer i 70′erne sagde han også, at “vi skal ikke hade et helt folk, fordi et lille mindretal af militarister startede en invasion og en krig”.

Efter min opfattelse er det denne udstrakte hånd – ikke de rituelle fordømmelser – som er det mest interessante ved de rapporter fra ceremonien i Nanjing, som jeg har læst.

(Foto: Kevin Dooley/creative commons – fra museet for Nanjing-massakren)

LINK:

Læs den Yomiuri-leder, der omtales i forkanten – på engelsk.

Se billeder fra ceremonien i Nanjing – og læs Xi Jinpings tale.