Diplomater er ikke historikere

Japanske diplomater er uddannet til at håndtere landets aktuelle diplomati i forhold til omverdenen. Det gør de oftest professionelt og godt. Respekt for det. Jeg har gennem årene haft stor gavn af at samarbejde med dem.

I den senere tid er de imidlertid ved flere lejligheder af Abe-regeringen blevet sendt i byen som historikere. Der kommer de stakkels mennesker lidt på udebane.

Japanske diplomater har diplomatisk henvendt sig til journalister rundt omkring i verden med kritik af ordet “sexslaver” om de såkaldte trøstekvinder, de tvangsprostituerede unge kinesiske og koreanske kvinder ved de japanske fronter under verdenskrigen. Og den japanske ambassade i USA har henvendt sig til et amerikansk forlag for at få ændret en formulering i en skolebog, hvor der står, at mange trøstekvinder blev bortført fra deres hjembyer “med tvang”.

Senest er det kommet frem, at japanske diplomater i slutningen af december officielt har beklaget over for Kina, at den kinesiske præsident brugte tallet 300.000 om antallet af ofre ved Nanjing-massakren, da han talte ved en mindehøjtidelighed for massakren i december. Japan erkender, at et stort antal civile blev dræbt, da den kejserlige japanske hær erobrede den kinesiske storby i december 1937 – men slet ikke så mange.

- Men det er fuldkommen absurd at lave politiske udtalelser om, hvor mange der døde i Nanjing, eller om der blev brugt tvang eller ej i forhold til trøstekvinderne. Det må være op til historikerne, sagde de japanske udsendinges tidligere kollega, den pensionerede topdiplomat Hitoshi Tanaka, ved en briefing i Foreign Press Center i Tokyo i fredags.

Det er åbenlyst, at krigshistorien stadig har stor indflydelse på aktuel magtpolitik i Østasien. Det kan ikke nægtes. Men her er Hitoshi Tanaka af den gamle skole.

- I min tid var vi altid opmærksomme på at holde en lav profil omkring krigshistorien og tage hensyn til følelserne i nabolandene, fortalte han.

De japanske diplomaters fremstød på historikernes felt har givet anledning til ikke så lidt hån og irritation i journalistkredse. Hvad værre er, de har forstærket mistanken om, at Abe-regeringen har til hensigt at bruge 70-årsdagen for krigens afslutning i august måned til officielt at opbløde den klare erkendelse af det daværende japanske regimes store ansvar for de tragiske krige i Østasien i første halvdel af 1900-tallet, som i sin tid lå i den såkaldte Murayama-erklæring ved 50-årsdagen i 1995.

- Vore dages japanere kan ikke gøres ansvarlige for krigsforbrydelser under et helt andet regime, men man kan ikke benægte, at Japan forvoldte store lidelser i Asien. Vi må holde fast i Murayama-erklæringen. Hvis vi ikke gør det, må vi være parate til at tage konsekvensen. Så vil det forværre vores forhold til nabolandene og USA, sagde Hitoshi Tanaka ved fredagens briefing.

Men det tror han heller ikke vil ske. Han understregede, at han forudser, at premierminister Shinzo Abe denne gang vil lytte til sine rådgivere og som lovet formulere en ny erklæring, som nøje fastholder indholdet i Murayama-erklæringen.

LINK:

Her har Foreign Press Center lagt en video af hele Hitoshi Tanakas briefing ud på nettet.

Læs nyhedsbureauet AFP’s nyhed om den japanske henvendelse til det amerikanske forlag.

Læs det japanske nyhedsbureau Kyodos nyhed om den japansk-kinesiske diplomatiske note om antallet af dræbte ved Nanjing-massakren.